“Filosofisk vejledning er en meget inspirerende tilgang til vejledning, da den åbner mulighed for en undren over værdierne og det svært verbalisbare i sygeplejen. Den filosofiske tilgang er et flot supplement også til vejledere med andre teoretiske referencerammer.”
Marianne Schmidt, klinisk oversygeplejerske og sygeplejefaglig vejleder
"At være til stede som et helt menneske i mødet med det andet menneske på en sand, ægte og medmenneskelig måde er min værdifulde læring fra mastermodulet i fil. vejl. Det medmenneskelige møde er blevet åbnet for mig på anden vis, og jeg glæder mig til fremover at højne min formåen såvel sjælesørgisk som pædagogisk.”
Henriette Ringgaard, sognepræst og voksenunderviser.
“Det har været en udsøgt og meget lærerig fornøjelse at deltage i Sokratisk Dialoggruppe for øvede 2006. I mit daglige virke fungerer jeg som coach for ledere. Og i første omgang får det ”sokratiske” betydning for denne praksis, fordi jeg ikke umiddelbart kommer til at iværksætte dialoggrupper. Jeg har typisk bedrevet løsningsorienteret coaching. Den ”sokratiske” tilgang åbner nye dimensioner i coachingen. Den bliver mindre asymmetrisk på grund af den fælles udforskning af det tema som fokuspersonen har med sig. Det undrende ”hvorfor” og undringsfællesskabet ophæver handlingstvangen i den traditionelle coaching. Det giver på en anderledes måde rum til fordybelse. Så selvom jeg ikke direkte faciliterer ”sokratiske dialoggrupper”, har jeg haft megen direkte glæde af det fokus kurset har. Jeg er blevet en bedre og mere nuanceret coach.”
HR-Konsulent, cand.phil Palle jensen, DSB.
“Kurset i sokratiske dialoggrupper for viderekomne var en kærkommen mulighed for teoretisk og praktisk at få udviklet metoder og måske især en særlig væren og stemthed til at kunne arbejde med de eksistentielle spørgsmål, der i stigende grad trænger sig på i uddannelsesverdenen. I sygeplejerskeuddannelsen er det tydeligt, at de studerende savner at beskæftige sig med en menings- og værdiafklaringsdimension i deres uddannelsesforløb. Jeg har her allerede særdeles gode erfaringer med at anvende sokratiske dialoggrupper forskellige steder i uddannelsen. Som flere studerende har evalueret - "Meget mere sokratisk dialog."”
Vibeke Graven, cand.mag. i filosofi og underviser på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense.
“I en tid præget af standardiseringer, under betegnelsen individualisering, er det en menneskelig gave at deltage i en uddannelses- og kursusrække med fokus på netop det menneskelige, medmenneskelige og mellemmenneskelige. Den filosofiske dialog og vejledning åbner ikke bare op for en undersøgelse af oprindelige og brugbare menneskesyn, men også for forundring over én selv som menneske. Jeg kan på det stærkeste anbefale alle der arbejder med mennesker at gribe denne chance for at genfinde og orientere sin praksis i et etisk og eksistentielt perspektiv. Et rigtig godt alternativ eller supplement i et arbejdsliv præget af kompetence- og managementtænkning.”
Lars Romild, Socialpædagog og seminarielærer i pædagogik.
“Udtalelse om filosofisk vejledning: At invitere de studerende til et undringsfællesskab, hvor psykologien og den kognitive reflektion kommer til kort.”
Helle Hjort, Uddannelsesansvarlig sygeplejerske.
“En sokratiske dialoggruppe er en fortrinlig metode, et godt værktøj eller
forum for såvel lærerteam som for læreres pædagogisk praksis.
I lærerteamet kan den enkelte deltager via den sokratiske metode komme
til klarhed over principperne bag egen pædagogiske praksis i relation til
de værdier der har været intentioner om at realisere og dermed komme til
klarhed over og blive positivt fortrolig med de grundlæggende pointe inden
for pædagogisk virksomhed – nemlig at her kan alting altid tænkes og være
anderledes.
Som pædagogisk praksis i forhold til folkeskolens elever har metoden
primært sin styrke dermed, at den fastholder fokus på den enkelte elev og
den demokratiske samtale, hvorfor den er medvirkende til både at formidle
denne tradition samt til at ”oppe” elevernes fortrolighed med den
demokratiske livsform.”
John Rydahl, pædagogisk konsulent, formand for Religionslærerforeningen
“Professor Lars Qvortrup har beskrevet det hyperkomplekse samfund, hvor udfordringen bl.a. består i at skabe kompleksitetsduelige institutioner. Som led i denne strategi er det nødvendigt at arbejde med de professionelle roller og søge de centrale værdier og pejlemærker i det fortsatte arbejde med sagen. I den sammenhæng ser jeg den sokratiske dialoggruppe som en værdifuld metode. Den sokratiske dialoggruppe legaliserer og giver rum til forandringsdialogen blandt en gruppe af professionelle, der er bærere af erfaringer og en forståelse af deres opgave. Metoden kan være med til at præcisere et værdimæssigt fundament og en validitet i institutionens ydelser. Og det er ikke mindst vigtigt, hvis institutionen har at gøre med produkter som kunst og kultur, der gerne skal give mening for andre.
I forbindelse med redegørelsen "Børn og kultur" (1999)gav Biblioteksstyrelsen økonomisk og faglig støtte til et forsøg med regionale børnekulturkonsulenter ved otte centrabiblioteker. Der var tale om en ny konstruktion, hvor børnekulturkonsulenten i høj grad selv skulle finde vejen på ydersiden af centralbiblioteket og afsløre behovet for funktionen i mødet med de potentielle aftagere og samarbejdspartnere(amtets forvaltning, lokale biblioteker, kulturinstitutioner m.fl.).
I de første to år fik konsulenterne forskellige værktøjer i form af materialer og forslag til praksis samt teoretiske oplæg.
Konsulenterne arbejdede dygtigt og intenst med at synliggøre børnekulturen, dele viden og udvikle netværk, der kunne støtte op om den fortsatte udvikling. Det var imidlertid også konsulenternes erfaring, at der var brug for de gode argumenter og svaret på det helt central spørgsmål: Hvornår er børnekultur godt?
Dette spørgsmål blev udgangspunktet for en sokratisk dialoggruppe, hvor konsulenterne fik lejlighed til sammen med en filosofisk facilitator (Finn Thorbjørn Hansen) at reflektere over og finde ind til en fælles kerne i arbejdet med børn og kultur. Værdierne nåede man frem til i en kombination af respekt for den enkeltes erfaringer, fællesskabet og sagen. Den filosofiske dialog fungerede som et redskab til at komme dybere i forståelsen - sammen.
På den måde fik konsulenterne rum til at opnå en dybere indsigt i deres mission, og det var samtidig en definition de kunne dele med andre. Dialogen kunne fortsætte!”
Bente Buchhave, ledende konsulent i Biblioteksstyrelsen i Danmark i 2004
“Det første er metodens langsommelighed. Det har været en gave for mig – og for de andre deltagere i gruppen – ved jeg - i disse nytte og produktorienterede tider at få lov til at fordybe sig i spørgsmål, som har eksistentiel betydning for mig/os. Tiden har givet mig mulighed for at følge de andres tanker, men ikke kun følge med også ”overtage” deres synsvinkler når jeg har tænkt i forlængelse af deres synsvinkler; og i sådanne situationer har jeg oplevet at verdenen har åbnet sig for mig – jeg har set nye perspektiver og jeg har oplevet glæden ved at stå i et nyt åbent felt.
Derudover er det befriende, at det i den sokratiske dialoggruppe er legitimt, ja næsten nødvendigt at lufte sine fordomme – her er der mulighed for at afprøve holdbarheden af de ikke politisk/pædagogisk korrekte synspunkter. Netop kravet om at alle påstande skal afprøves og undersøges, giver denne mulighed. Og jeg har oplevet at blive mere præcis og afklaret i mine synspunkter – jeg ved nu hvad jeg står fast på – ind til videre – og har måttet justere indgroede faglige selvfølgeligheder. Så metoden er en gave til professionelle, som skal undersøge de faglige grundlæggende antagelser.”
Randi Jensen, seminarlærer på Københavns Pædagogseminar
"Tidens læringsbestræbelser tenderer i retning af topstyret indholds–bestemmelse og progressionssikret didaktik. Man ønsker at højne
undervisningspraksis og faglighed. I den relationsorienterede del af humaniora: social- og sundhedsområdet, kræver en kvalitativ fagudøvelse dog ikke kun faglig viden, men i lige så høj grad faglig og almenmen–neskelig dannelse. En større del af uddannelsener derfor placeret in situ, hvor fagpraksis udfolder sig - og hvor kravet om fagkompetent spontanitet og indlevelse i mødet med borgeren er en del af hverdagen. Denne læringsarena giver i særlig grad mulighed for at kvalificere faglig viden til faglig dannelse, og er iøvrigt kendetegnet ved, at læring foregår diskontinuerligt - med ukontrollerbare pauser og spring.
I en sådan uddannelsesproces er "den sokratiske dialog" et ideelt redskab,
der skaber de bedste mulighedsbetingelser for dannelsesdimensionen og
gensidig udvikling af aktørernes personligt-faglige kompetence."
Henning Vandel Svendsen
praktikkoordinator, faglærer pæd./soc., Hjørring Seminarium
“Vi har brugt den sokratiske dialoggruppe til at initiere en dialog om værdier i vores arbejde på Sygepleje- og Radiografskolen. Det har vi valgt ud fra et samlet ønske hos ledere og medarbejdere om, når vi som skoleinstitution vægtede en høj grad af autonomi og frihed i vores arbejde, så havde vi brug for at drøfte om der var nogle fælles værdier, der kunne knytte os sammen, som den sæk lopper, vi er.
Vi har tidligere haft et værdigrundlag, der samlede støv i en skuffe. Nu har vi valgt i stedet at have en fortsat dialog om hvilke værdier, vi ser i vores arbejde. Til at skabe den dialog har vi prøvet at arbejde ud fra detværktøj, som den sokratiske dialoggruppe giver os. Det er en stor, men spændende
udfordring at prøve at føre dialog i stedet for en diskussion. For nogle er det ikke lykkedes endnu, mens det for andre har lukket op for erkendelser og øget gensidig forståelse. Det tror jeg i høj grad skyldes, at spørgeteknikkerne og modellen i Den sokratiske dialoggruppe - brugt rigtigt - skaber et fokus væk fra brainstorm og den omkringsiggribende diskussion og går helt ned i dybden, hvor man filosoferer over nuancer i og konkrete eksempler på store, rummelige værdier og begreber som faglighed, kvalitet, samarbejde, respekt, åbenhed, tillid og des lignende.”
Thomas Worm, på vegne af skoleudviklingsudvalget på Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns Amt
"Medarbejderne i arbejdsløshedskasserne skal kunne arbejde på et højt fagligt niveau i en ramme, hvor der er balance mellem jura og etik, når vi har kontakt til vore medlemmer.
En værdig kompetenceudvikling skal bygge på et ledelsessyn som fokuserer på- og har respekt for, at medarbejderen har- og tager ansvar for indsatsen.
Hvis denne værdisætning skal blive til virkelighed, er det mine klare overbevisning, at kompentenceudvikling er en proces som bygger på dialog og plads til refleksion, men ikke mindst også filosoferen over det gode liv- for det er jo i grunden dét, det handler om! Derfor har metoden i "den sokratiske dialoggruppe" helt naturligt vakt vores interesse."
Henrik West, Udviklingskonsulent i AK-samvirke.
" Som deltager i den sokratiske dialog oplevede jeg, at afsættet i min egen praksis,- og de vedkommende og provokerende spørgsmål efterhånden fjernede overskyende lag på lag i mine anskuelser og holdninger. - Metaforisk- nøjagtig som at pille løg.Væk blev anskuelser, holdninger og argumentationer, som reelt kunne henføres til andre og måske klogere tænkere. Tilbage blev spørgsmålet om, hvorfor tænker og handler jeg, som jeg gør !! Og det forstyrrede vel.!! Det gav stof til en eftertanke og refleksion, som desværre sjældent prioriteres i en almindelig travl hverdag.
Som konsulent i projekt Dannelseskaravanen arbejdes der som udgangspunkt med skolens værdier - og dermed også med den enkeltes værdier og personlige holdning til eksistentielle spørgsmål. Her oplever jeg, at elementerne fra Den sokratiske dialoggruppe metode er særlig betydningsfulde, idet samtalen gennem dens systematik og spørgende tilgang formår at få den enkelte deltager til at grave et spadestik dybere end ellers i sin argumenteren og forholden sig til værdierne".
Anita Friise, fagkonsulent og projektkoordinator på Fyns Amtscenter for Undervisning
"Vi har på Vejle Børnebibliotek været på en to-dages sokratisk dialoggruppe. Det var en vældig god, sjov og lærerig oplevelse, hvor vi gennem praktiske eksempler og vedrørende filosoferen nåede frem til en værdidiskussion og et værdigrundlag, som vi i dag alle lever godt på. Til anbefaling!"
Jim Højberg, Leder af Vejle Børnebibliotek
"Den sokratiske dialoggruppe er en spændende kommunikativ ramme for at udfolde deltagernes holdninger og meninger og skabe bevidsthed for de mere grundlæggende værdier der ligger bag. Udfordringen i metoden er, at sikre et miljø hvor deltagerne gennem nysgerrige og undrende spørgsmål hjælper hinanden til at blive klogere gennem processen. Det sidste er ikke så nemt som det lyder!"
Gitte Tinning, konsulent i Fagbevægelsens Kompetence Center.
“Jeg har med en gruppe af sygeplejestuderende afprøvet sokratisk dialoggruppe (SD) på Vendsyssel Sygeplejeskole med henblik på udvikling af refleksivitet og værdiafklaring hos de studerende. Efter forløbet gav de studerende udtryk for at være blevet afklaret i forhold til egne positioner, og var tydeligt blevet bedre til at argumentere for egne opfattelser.
Uddrag af de studerendes evaluering:
”At lære i fællesskab er godt, fordi vi med hver vores livshistorie ser forskelligt på begreber. Det giver anledning til gode debatter og diskussioner, som er med til at ændre/udvide forståelsen.
Det giver en bedre forståelse af hvad der skete. Tanker man måske selv har gået med bliver ordsat og debatteret.
At sætte ord på hverdagsbegreber er faktisk svært.
Man tænker på en anden måde bagefter.
Det giver mulighed for at tænke på en anden måde end normalt. Kommer til at tænke over begrebernes betydning”
Det store dilemma i sygeplejerskeuddannelsen, og andre professionsuddannelser, er oplevede modsætninger mellem teori og praksis. Den sokratiske dialoggruppe kan være med til at bygge bro mellem de to verdener, fordi begreber, der skal belyses i SD altid skal ses i forhold til en konkret, oplevet situation.
SD giver efter min opfattelse en analytisk træning, som betyder ar de studerende tilegner sig en læringskompetence, der kan anvendes i den fortsatte uddannelse.”
Lissy Lisborg, Studievejleder på Vendsyssel Sygeplejeskole
Sygeplejerske og MLP (Master i Læreprocesser)
“På Heimdalsgades Overbygningsskole(8., 9. og 10.kl.)har vi de sidste godt to år arbejdet med Sokratisk Dialog. Skolen har et elevgrundlag, hvor lidt over 60 % af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk. Dette betyder, at man ikke automatisk kan antage, at eleverne agerer ud fra et fælles værdigrundlag og normsæt. I den sokratiske metode har vi oplevet et virkningsfuldt og meget spændende redskab til at få de unge til at tænke og filosofere i fællesskab og i forlængelse af hinanden. I stedet for at gå ind i den traditionelle argumentation, der skal overbevise en modpart om at én part har ret og en anden ikke, kommer de unge med forskellige religioner og traditioner via de sokratiske spilleregler til at tale og filosofere om selve sagen – fx ”Hvad er en god opdragelse?” for at udvikle et brugbart, fælles udsagn herom. Det giver en dybere indlevelse i de store spørgsmål i livet og mod og mulighed til at spørge ”Hvorfor?”
Bo Christensen,, Udviklingskoordinator og lærer på Heimdalsgade Overbygningskole på Nørrebro.
“Jeg ser den sokratiske dialoggruppe som en god mulighed for at alle børn i et trygt rum kan arbejde med værdier. Sokratiske dialoggrupper giver eleverne mulighed for at formulere sig og dermed forholde sig til egne værdier, samtidig med at de i søgen mod et fælles andet må lytte til og forholde sig til andre. Jeg ser sokratiske dialoggrupper, hvis de er professionelt ledet, som en god mulighed for tosprogede elever for at formulere og synliggøre deres personlige værdier i en skoleverden, som ofte er meget optaget af at fortælle eleverne om danske værdier - som om det var noget entydigt og fælles vedtaget. En skole kan via arbejdet med den sokratiske dialoggruppe sætte fokus på, at alle elever får mulighed for at sætte dagsorden og fingeraftryk i skolens værdidebat.”
Mona Engelbrecht, Udviklingskonsulent, Afdelingen for Tosprogsudvikling, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
København
" Den 5 årige læreruddannelse ved Den frie Lærerskole i Ollerup afsluttes med et specialesemester. En af grupperne arbejdede med eksistenspædagogik og anvendte i et elevkursus Den sokratiske dialoggruppe til afklaring af forskellige eksistensspørgsmål. Den sokratiske dialoggruppe viste sig som metode at være særdeles velegnet til at komme i dybden med refleksionerne og engagere de studerende. Metoden fremkaldte tænksomhed, opmærksomhed og aktiv lytning hos deltagerne."
Laust Riis-Søndergaard, Seminarielærer, Den frie Lærerskole i Ollerup.
“I forhold til gruppevejledning ser jeg store muligheder for at implementere den sokratiske dialoggruppe metode, i og med der dels opereres med lignende gruppestørrelser, dels at der er brug for værrdi- og begrebsafklaring, når man skal forholde sig til sit fremtidige liv.
Jeg har store forventninger til metoden i forbindelse med værdiafklaringsdiskussioner i lærergruppen. Vi oplever ofte, at vi i den almindelige diskussionsform ikke når i dybden med problemstillingerne og desuden tenderer til at ”bekrige” hinandens meninger og holdninger, så indførelsen af de sokratiske dyder og selve metodens form vil utvivlsomt være konstruktivt.”
Janni Nyborg, vejleder på AOF Aalborg Daghøjskole
“Meget positivt at vi har haft tid til at fordybe os. Jeg frygtede inden vi startede, at det ville være tidspilde. Jeg kan bruge metoden i mange sammenhænge. Det at turde spørge til det, man selv står for, er rigtig godt.”
Bestyrelsesmedlem på Ollerup Efterskole og kommunalpolitiker
“Det har været lærerigt at blive så længe ved et emne. Normalt forfalder man til meningsmarkeringer. Her har man for en gangs skyld følt, at man kom i dybden.”
Lærer på Ollerup Efterskole
“Som jeg forstår den sokratiske dialoggruppe metode, så handler den om at give “kropslig indtryk” et sprogligt udtryk, som ikke bliver stående i allegorien og det poetiske udtryk, men som forsøger at begrebsafklare gennem en filosofisk dialog. Altså - det er ikke for tankens skyld, at det gøres, eller en logikkens himmelflugt, der er tale om - det er en stædig holden fast i det kropsligt forbundne og konkrete med det formål at kunne kommunikere det centrale i oplevelsen og erfaringen mere præcist og med færre fortolkningsmuligheder.”
Jakob Ohrt, forstander på Karlebo Daghøjskole
“Det har været meget spændende. Først havde jeg skepsis, fordi oplægget virkede lidt kompakt og teoretisk. Men det var godt, at vi blev tvunget til at gå langsomt. Det er en form for “åndelig gymnastik”, det her. Fint, at det gik så langsomt!”
Bestyrelsesmedlem af Ryslinge Folkehøjskole.
Eksempler på udtalelser fra deltagere på kurser i filosofisk vejledning og sokratiske dialoggrupper
