Den filosofiske salon er et samlebegreb for mange forskellige former for selskabelig samværsformer omkring det filosofiske,
som Sokrates´symposion var et foregangstilfælde for.
1. Den filosofiske cafe blev et kendt fænomen i Frankrig med den franske filosof Marc Sautet i midten af 1990-erne. Siden er
filosofisk cafe blevet noget man ofte kan finde i større europæiske byer. Sågar i Vejle blev der afholdt filosofiske cafeer på Galleri Epoke i mellem 2003-2005! Over en kop kaffe eller glas vin og på baggrund af et tankevækkende oplæg fra en filosof, får cafekund–erne en filosofisk debat om et specifikt emne.
2. Den filosofiske dinner er et andet tiltag, hvor den filosofiske vejleder inviteres hjem til et arrangement over en middag, og
hvor middagsgæsterne får sig en filosofisk ”passiar” af et par timers varighed.
3. Den klassiske litterære salon er en tredje samværsform omkring det filosofiske, hvor den filosofiske vejleder igangsætter og
koordinerer løbende saloner af høj filosofisk og kunstnerisk kvalitet (fx. invitere en poet til at deltage) og igen under mere private former.