”Er der noget, man i disse tider har glemt, da er det at forundre sig - og derfor også at tro, at håbe og at elske.”
Søren Kierkegaard i Christelige Taler.
“Tvinge et menneske til en mening, en overbevisning, en tro, det kan jeg i al evighed ikke; men eet kan jeg....: Jeg kan tvinge ham til at blive opmærksom.”
Søren Kierkegaard i Synspunkter for min Forfatter-Virksomhed
Lidt historie:
Filosofisk vejledning (Philosophical Counseling, Philosophische Praxis) har rødder tilbage til Sokrates og de senantikke filosoffer som Epikur, Marcus Aurelius og Seneca, og vi finder tanker og tiltag op igennem filosofi- og idehistorien, som peger i denne retning hos fx Montaigne, Kierkegaard, Nietzsche, Karl Jaspers, Gabriel Marcel og i det sene forfatterskab hos Michel Foucault og hos filosofihistorikeren Pierre Hadot.
Men som moderne fænomen må begrebet filosofisk praxis tilkendes den tyske filosof Gerd Achenbach, der i 1984 oprettede verdens første ”filosofiske konsultation”. Siden har der vokset flere internationale selskaber og netværker frem omkring denne vejledningsform. Både inden for uddannelsesområdet, sundheds- og socialsektoren, organisations- og erhvervsliv samt området, der bredt arbejder med ”eksistensvejledning”.
Hvad er filosofisk vejledning?
Det er ikke et let spørgsmål at svare på - ligesom det heller ikke er et let (hvis overhovedet det er muligt!) at svare på, hvad den kunstneriske skabelsesproces går ud på. Der er både inden for den gode filosoferen og kunst tale om et udefinerbar element af improvisation, intuition og længsel efter visdom og skønhed, som nødvendigvis må sprænge enhver metodisk, teknisk, pragmatisk og forudbestemt og “common sense”-tilgang til verden, mennesket og synet på det gode liv.
Lad mig i stedet starte med et billede. Billedet henter jeg fra M.I.T.-forskeren Carl Otto Scharmer, der fortæller om en kendt musiker, en violinist, der engang sagde, at for at blive en mester inden for musikkens verden, må man lære at spille på “makro-violinen”. Da violinisten var ung og uerfaren men dog en kompetent og meget benyttet violinist, skulle hun engang spille i en koncert i en større katedral. Hun ankom i den tro, at hun blot skulle koncentrere sig om at spille godt på hendes lille violin. Men hun oplevede, at katedralen nærmest ville smide hende ud, da hun begyndte at spille. For at spille smukt på dette sted, måtte hun forsøge også at gå i resonans med katedralen selv. Som hun sagde: “Den lille violin er det instrument, som du har i dine hænder. Makro-violinen er hele katedralen som omgiver dig. At spille på makro-violinen kræver, at du lytter og at du spiller fra et andet sted end dig selv. Du bliver nødt til at flytte din lytning og spille fra noget indre til noget, der går hinsides dig selv.”
På tilsvarende vis vil man i en filosofisk vejledning - når den er bedst - opleve, at man går hinsides det personlige psykologiske subjekt og personens sociale konstruktioner og fortællinger. I den filosofiske vejledning er målet at komme i resonans med noget større, der - med Hannah Arendts ord - kunne kaldes det filosofiske og “tænkende selv” og “væren i sig selv”. Det er det selv, der er drevet af en grundlæggende længsel og kærlighed til visdom og skønhed, og det er den væren, det levede liv, som ytrer og udfolder sig i vores konkrete liv.
I den filosofiske vejledningspraksis bringes således den vejledningssøgendes “lille personlige fortælling” om det Sande, det Gode og det Skønne i resonans med menneskehedens “store fortællinger” om det Sande, det Gode og det Skønne. I de filosofiske vejledning hjælper vejlederen billedlig talt den vejledningssøgende med at bevæge sig ud af Platons hule, vores selvskabte konstruktioner, værdier og forestillinger, til en dialog og møde med verden, eller livet selv.
Filosofisk vejledning er med andre ord hverken en terapi eller life coaching, der forsøger at behandle eller løse “personlige problemer”. Filosofisk vejledning er en samtaleform og værensrum, hvor vejlederen ønsker at ledsage og deltage i den vejledningssøgendes søgen og længsel efter at tænke over og ikke mindst i praksis leve et liv med større meningsfuldhed, visdom og skønhed.
Filosofisk vejlednings overordnede mål er at skabe et rum for et undringsfællesskab mellem vejlederen og den vejledningssøgende vedrørende etiske, eksistentielle og filosofiske spørgsmål, som den vejledningssøgende ønsker at dvæle ved.
Dette gøres ikke på traditionel fagfilosofisk vis ved akademisk og teoretisk at filosofere over nogle bestemte begreber og teoretiske problemstillinger (som f.eks. den faglige vejleder på et filosofisk institut ville gøre). Hvad den filosofiske vejleder er optaget af, er i første omgang at undersøge, hvad det er for en tænkt såvel som levet filosofi, som den vejledningssøgende udlever og praktisere i den konkrete hverdag. Hvad er det for nogle konstruktioner, værdier og selvfølgeligheder, som personen tager for givet i hans eller hendes konkrete handlinger, arbejde, interesser, lidenskaber og adfærd?
Den filosofiske vejleder får dernæst på sokratisk vis den vejledningssøgende til kritisk at undersøge og forundre sig over disse konstruktioner og tavse antagelser og selvfølgeligheder. “Hvad mener du i grunden med det ord?”, “Hvorfor mener du det?”. “Kunne det i grunden være anderledes?” osv.
Efter denne første runde vil den vejledningsøgende som oftest ende i en apori, i en grundlæggende forvirring og undren over, hvad det egentlig er for nogle konstruktioner, værdier og livssyn, han eller hun hidtid har tænkt og handlet inden for. Denne apori (eller som Hannah Arendt ville sige “optøning af begreber og dogmer”) er en nødvendig forudsætning for at en egentlig visdomssøgning og dannelsesrejse ud i det ukendte med den filosofiske vejleder eller ledsager kan begynde.
Når dette punkt er nået, vil de to gå ind i et undringsfællesskab omkring et udvalgt problem eller tema. Den vejledningssøgendes meningshorisont vil nu blive kritisk undersøgt, suppleret, perspektiveret og belyst ud fra alternative horisonter og perspektiver, som store filosoffer, kunstnere eller kulturpersonligheder ned gennem menneskets historie har anlagt på den samme problematik eller tema. Det er på dette punkt, at personens “personlige lille fortælling” om det sande, det gode og skønne bringes i resonans med menneskehedens “store fortællinger” om det sande, det gode og skønne.
Men det afgørende skridt i en filosofisk vejledning er ikke at blive uden for Platons hule i kontemplation og høje filosofiske ideer! Det er også bagefter at gå ne i hulen igen, dvs. tilbage til den almindelige pragmatiske verden og common sense og se, hvorledes disse filosofiske tanker og ideer og “syn” kan gøres frugtbare og anvendelige i ens konkrete hverdag. Hvilken praktisk visdom (phronesis) kræver det, og hvilke ændringer i mine vaner, adfærd og livsform (hexis) skal jeg foretage for bedre at leve i overensstemmelse med det syn og de værdier og ideer, jeg finder mest meningsfulde og vigtige at efterleve? Hvordan kan jeg i praksis gøre plads for det, så jeg reelt kommer til at leve et lidt med lidt mere dybde, ro, integritet og visdom?
Dette er spørgsmål og praktiske øvelser, som den filosofiske vejleder vil hjælpe den vejledningssøgende til at overveje og gøre for bedre at kunne leve “det filosofiske liv”, dvs. et liv med etisk selvomsorg.
Filosofisk vejledning benyttes i dag inden for mange forskellige områder
Jeg har siden jeg begyndte at vejlede i 1999 bedrevet filosofisk vejledning inden for følgende områder (for at se udtalelser for folk, der har deltaget på kursusforløb i filosofisk vejledning klik “udtalelser”:
* Karriererådgivning (eksempel: Kompetencerådet og forholdet mellem
medarbejderens livsmening og virksomhedens mission)
* Uddannelses- og erhvervsvejledning (eks. hvorledes inddrage den
eksistentielle dimension på UU-centre?)
* Værdiafklaring inden for teambuilding og organisationsudvikling (eks. Den
kompetenceudviklende daghøjskole og kompetenceafklaring indenfor
fagforeninger)
* Multikulturel vejledning (eks. forskningsprojektet Etisk og demokratisk
dannelse på multietniske skoler)
* Udvikling af praktisk kundskab og phronesis (praktisk visdom) i
professionsuddannelser (eks. forskningsprojekt på Århus Lærerseminarium:
“Filosofisk vejledning og praktisk kundskab i læreruddannelsen”)
* Kollegial supervision og facilitation af refleksive processer
* Sygeplejefaglig vejledning og phronesis-dimensionen
* Dannelsesmentoring (eks. udviklingsprojekt: “Spejlrefleks - bibliotekket som
mødested (tredje sted) )
* Klientvejledning i forbindelse med frivilligt socialt arbejde
* Konsulentvirksomhed (eks. EU-projekt Active Citizenship Through Inter-
personal Related Education - ACTIVE).
* Praktikvejledning og dannelsesdimensionen på lærer- og
pædagoguddannelser
* Værdiafklaring inden for socialpædagogisk arbejde med psykisk hæmmede
Vil du vide mere?
Dette er - yderst kort beskrevet - hvad filosofisk vejledning drejer sig om.
Er man som organisation eller enkeltperson interesseret i at høre mere om filosofisk vejledning i form af foredrag, konsultation eller kurser, så er man velkommen til at kontakte mig (fth@dpu.dk). Se også min anden side her om metoden bag sokratisk dialoggrupper og siden over min publikationer på området. Klik videre til Den sokratiske dialoggruppe, Den filosofiske salon, Community of Inquiry eller Philosophical Companionship
søndag den 31. dec 2006
Filosofisk vejledning
